Kunstig intelligens i socialt arbejde – muligheder, udfordringer og faglige perspektiver

©Airo Bjarking, Lektor i Socialt Arbejde, MIL

Abstract

Denne artikel undersøger, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes som et støtteværktøj i socialt arbejde. Med udgangspunkt i faglighed, skøn og helhedsorientering beskrives både muligheder og begrænsninger ved teknologien. AI kan styrke dokumentation, analyse og systematik, men kan aldrig erstatte den menneskelige dømmekraft, som er kernen i socialt arbejde. Artiklen fremhæver desuden konkrete redskaber som Claude og AI Note Taker, der kan bidrage til at skabe overblik og frigøre tid til relations arbejde. AI kan dermed fungere som en ressource i det sociale arbejde – når den bruges med omtanke, faglig indsigt og et kritisk blik.

Kunstig intelligens (AI) er et begreb, der dækker over en bred vifte af digitale teknologier, som på forskellig vis kan understøtte menneskelig tænkning og beslutningstagning. Mange forbinder AI med chatbots eller robotter, men feltet er langt mere nuanceret. I dag anvendes AI inden for alt fra offentlig forvaltning og journalistik til design og planlægning af arbejdstid. Spørgsmålet er derfor nærliggende: Hvordan kan kunstig intelligens anvendes i socialt arbejde – og hvad kræver det af den faglige praksis?

Socialt arbejde er et komplekst og tværfagligt felt, der kombinerer viden fra blandt andet jura, sociologi, psykologi og økonomi. Det særlige ved socialt arbejde er, at det skal være helhedsorienteret – det handler ikke kun om at forstå enkelte dele af et problem, men om at se hele mennesket i sin sammenhæng.

Siden 1960’erne har socialt arbejde udviklet sig som et selvstændigt forsknings- og praksisområde. Alligevel er det stadig præget af påvirkninger fra andre videnskabelige retninger, for eksempel udviklingspsykologien, som i perioder har haft stor indflydelse på, hvordan sociale problemer forstås og håndteres. Det sociale arbejde adskiller sig dog ved netop at bygge på en eklektisk tilgang, hvor forskellige teoretiske perspektiver og metoder kombineres for at skabe et så fyldestgørende grundlag som muligt.

Denne mangfoldighed kræver, at den professionelle socialarbejder hele tiden foretager faglige valg og skøn. Det er sjældent muligt at finde ét korrekt svar i sociale problemstillinger – beslutninger træffes i spændingsfeltet mellem lovgivning, etik, erfaring og menneskelig forståelse.

I socialt arbejde spiller det faglige skøn en central rolle. Et skøn handler ikke kun om at følge regler, men om at vurdere, hvordan lovgivning, etik og faglig viden bedst anvendes i en konkret situation.

Socialrådgivere og andre fagprofessionelle må ofte træffe valg i komplekse sager, hvor der ikke findes entydige løsninger. De skal balancere hensynet til lovgivningens krav med den menneskelige virkelighed, der sjældent passer præcist ind i systemets rammer. Her udgør konteksten – det enkelte barns, den unges eller familiens livssituation – det afgørende udgangspunkt for enhver beslutning.

Det betyder også, at anvendelsen af AI i socialt arbejde må ske med respekt for netop dette: teknologien kan støtte det faglige arbejde, men den kan aldrig erstatte det faglige skøn.

AI kan betragtes som et analytisk og administrativt redskab, der kan hjælpe med at skabe overblik og frigøre tid til de menneskelige aspekter af arbejdet. Teknologien kan for eksempel:
– analysere store mængder tekst, som sagsakter eller journaler,
– generere opsummeringer af møder eller samtaler,
– pege på mønstre eller uoverensstemmelser i data,
– og understøtte udarbejdelsen af dokumenter og handleplaner.

I praksis kan det betyde, at en socialrådgiver hurtigere får et samlet overblik over tidligere oplysninger i en sag eller får hjælp til at strukturere referater og handleforslag efter et møde.

Men her er det afgørende at understrege: AI kan ikke fortolke mening, kontekst og etik på samme måde som et menneske. Den kan foreslå løsninger, men den kan ikke forstå den sociale virkelighed i dybden. Derfor må AI altid ses som et hjælperedskab, ikke en erstatning for faglighed.

Et centralt element i arbejdet med AI er det, der kaldes en prompt – det vil sige den formulering eller det spørgsmål, man stiller systemet. En præcis og fagligt kvalificeret prompt kan give værdifuld indsigt, mens en upræcis prompt kan føre til misvisende resultater. Det stiller krav til socialarbejderens digitale og faglige kompetencer.

Blandt de mange AI-redskaber, der findes, er nogle særligt velegnede i socialt arbejde. To af de mest anvendelige eksempler er Claude og AI Note Taker (ANT).

Claude kan bruges til at bearbejde tekst, udarbejde resuméer, tjekke lovgivning og analysere dokumenter. Systemet kan også sammenholde flere dokumenter og på den måde give et samlet overblik – fx i forbindelse med handleplaner, vurderinger eller sammenligning af indsatser.

AI Note Taker (ANT) fungerer derimod som et redskab til at omdanne tale til tekst. Under møder, samtaler eller interviews kan ANT automatisk generere et referat, som efterfølgende kan opsummeres og struktureres ved hjælp af AI. Det giver mulighed for, at fagpersonen kan fokusere mere på dialogen end på at tage noter.

Begge redskaber kan let integreres i den daglige praksis og er kompatible med almindelige platforme som Teams, Zoom, Apple og Microsoft-produkter. De kan hjælpe socialarbejdere med at håndtere store informationsmængder – men effekten afhænger af, hvordan de anvendes, og hvem der bruger dem.

For at AI skal kunne bidrage meningsfuldt i socialt arbejde, kræver det solid faglig indsigt hos brugeren. Teknologien i sig selv skaber ikke kvalitet; det gør den professionelle dømmekraft, der ligger bag.

AI kan analysere, sammenfatte og foreslå – men det er socialarbejderen, der skal fortolke, vurdere og træffe beslutninger. Derfor må AI ses som en støtte i den systematiske del af sagsarbejdet, mens de menneskelige aspekter – empati, relation, etik og helhedsforståelse – fortsat er uerstattelige.

I en travl hverdag kan AI dog være med til at skabe et bedre grundlag for faglige refleksioner og beslutninger. Ved at reducere tidsforbruget på rutineopgaver kan der frigøres mere tid til kerneopgaven: at møde mennesker, hvor de er, og støtte dem i deres udvikling.

AI’s indtog i socialt arbejde åbner for store muligheder – men også for nye dilemmaer. Teknologien kan bidrage til systematik, overblik og kvalitet i dokumentation og analyse. Samtidig udfordrer den traditionelle forståelse af faglighed, fordi den gør viden mere tilgængelig, men også mere afhængig af, hvordan den anvendes.

Det er derfor afgørende, at socialarbejdere og ledere forholder sig kritisk og reflekteret til brugen af AI. Teknologien skal understøtte – ikke styre – det sociale arbejde.

I sidste ende handler det om at fastholde det, som er kernen i faget: det menneskelige møde, det faglige skøn og evnen til at forstå kompleksitet. AI kan hjælpe os med at se mere – men det er stadig mennesket, der skal forstå.

Tak til Chatgpt for hjælp til redigering af teksten.